23948sdkhjf

Salgsrygter får B&O til at fremrykke røde tal

Bang & Olufsen offentliggør sit havlårsregnskab før tid på grund af dialogen om et muligt købstilbud.
Rygterne om et snarligt salg af Bang & Olufsen er taget til, siden industriklenodiet i november meddelte, at der var ”en potentiel offentliggørelse af et købstilbud”, som det hed. Med nogenlunde samme begrundelse har koncernen valgt at fremlægge tallene for første halvår 2015/2016 før tid:

- Set i lyset af den offentliggjorte selskabsmeddelelse den 26. november har Bang & Olufsens bestyrelse og ledelse fundet det hensigtsmæssigt at fremskynde processen med at lukke Q2-resultaterne for at sikre information til aktiemarkedet om selskabets resultater i første halvdel af regnskabsåret, skriver B&O.

Og trods pæn fremgang er der stadig røde tal på bundlinjen.

Omsætningen stiger og underskuddet falder
Gruppens omsætning var vokset med cirka en femtedel i første halvdel af 2015/2016 til 1.235 mio. kr. fra 1.012 mio. kr. samme periode året før.

Særligt B&O Play, som nyder godt af efterspørgsel efter nye og eksisterende produkter samt udvidelsen af detailnetværket, løftede omsætningen.

Underskuddet, som lød på 181 mio. kr. sidste år, er også reduceret markant. Det lød på -97 mio. kr. i de første seks måneder af 2015/2016.

B&O holder fast i forventningerne til hele 2015/2016. Omsætningen ventes at vokse 8-12 procent.

Undersøger købstilbud
Med hensyn til et muligt salg af B&O og de henvendelser der er kommet oplyser koncernen, at man har taget hul på en dialog for at undersøge og analysere henvendelsernes vægt.

- Den igangværende dialog kan måske, måske ikke føre til et tilbud på hele eller dele af aktiekapitalen i Bang & Olufsen. Derfor er der ikke sikkerhed om resultatet af dialogen, eller om et købstilbud overhovedet vil blive offentliggjort, skiver B&O.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188